
Massage i Odense
Massage løsner muskelspændinger, lindrer hovedpine og mindsker stress, og man vil dermed få mere overskud til at tackle hverdagens udfordringer. Når jeg masserer, bruger jeg en kombination af hawaiiansk massage og fysiurgisk massage, da jeg synes disse to behandlinger har rigtig god effekt sammen. Vi kender alle sammen til de tre s’er, som er et stigende problem blandt danskerne: Smerter, spændinger og stress.
Sådan foregår Hawaiiansk Massage
Hawaiiansk Massage er en massageform, som virker effektivt mod muskelspændinger. Den kan lindre fysiske som psykiske smerter og afhjælper skader forårsaget af fysiske overbelastninger. Herunder:
- Forbedrer blodcirkulationen, styrker immunforsvaret
- Løsner op for spændinger, fysiske og følelsesmæssige
- Mindsker stress, beroliger og afbalancerer
- Fjerner smerter fra muskelspændinger
- Giver en lethed i kroppen
- Giver et øget velvære
Jeg masserer på forsiden og bagsiden af kroppen og bruger både hænder og underarme, fordi jeg på den måde rammer hele kroppen. Jeg fokuserer på at massere med lange og rolige strøg, som er blide og dybt afslappende.
Kroppen kan, ligesom hjernen, huske de oplevelser vi har haft på godt og ondt. Hawaiiansk massage tilbyder en måde at heale kroppen og sindets gamle sår på. Hawaiiansk massage kan for eksempel hjælpe på spændingshovedpine, som en del danskere døjer med til hverdag.
Sådan foregår Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en massageform, der arbejder i dybden med de muskler, der er involveret i dine gener. Behandlingen skaber en øget blodcirkulation i kroppen og dermed også lokalt i muskelvævet. På den måde kan frisk blod strømme til muskelvævet, så affaldsstofferne, der giver gener i musklen, transporteres væk. Således skabes der balance i muskulaturen igen og bevægefriheden i muskler og led øges. Massagen virker desuden smertelindrende på ømme muskler, og spænding og træthed reduceres.
Husk vand når du skal masseres!
Det er meget vigtigt at drikke en masse vand efter massage, da det er med til at udskille affaldsstoffer. Affaldsstofferne kan nemlig have sat sig som blokeringer i kroppen, og de skal have hjælp til at forlade kroppen.
Klienten skal selv medbringe 1 lagen og 1 håndklæde.